Jeg elsker at hjælpe mennesker med, at finde ind til kernen af hvem de er og udleve deres fulde potentiale. Det giver mig stor glæde, at være instrument for positivt transformerende udviklingsprocesser.
Min rejse ind i selvudviklingens verden startede for over 25 år siden og har fyldt meget i mit personlige liv lige siden.
Professionelt har mine kreative evner fyldt mest, gennem mit selvstændige virke som guldsmed og smykkedesigner i mere end 13 år.
Mit møde med numerologien førte til en fascination af tallenes magiske verden, og mit eget navneskifte blev en rejse mod et højere kald om, at hjælpe andre. Et kald der længe havde ligget i mig, men som havde svært ved at finde den rette form. Via numerologien kan jeg bruge mine evner på en meget konkret måde, der skaber tydelige og varige resultater. Det er en kæmpe gave, som jeg er meget ydmyg og taknemmelig for.