1
tallet 1 - numerologi - Solen
Optimistisk – selvstændig – frihedstrang – lederevner – vindermentalitet – håb – livsgejst – initiativrig – ærgerrig – stolthed – perfektionistisk – konkurrerende – kontrollerende – egocentrisk
Du er 1’er i grundvibration, hvis du er født d. 1., 10., 19. eller 28. i måneden. Du er også under indflydelse af 1 tallet, hvis du er født i januar eller oktober måned, eller hvis det år du er født i sammenlagt giver 1. Derudover kan du have 1 tallet med dig andre steder i din fødselsdag, ligesom det kan optræde i dine navnevibrationer.
Personlighed
Ligesom solen er 1’ere fyldt med liv og lys. De har en stærk livsgnist og en udpræget vitalitet. 1 tallet er det første tal i rækken og er forbundet med solen, som er galaksens midtpunkt. Dette kommer også til udtryk gennem 1’erens personlighed. De vil gerne være først og bedst, og de sætter sig selv først, som det mest naturlige i verden.
1’ere har et naturligt positivt mindset, der gør dem meget optimistiske, engagerede og giver dem en stærk vindermentalitet. De besidder et enormt drive, er viljestærke, selvstændige, initiativrige og opfindsomme. De har en kæmpe frihedstrang og trives bedst med en smule magt. 1’ere er født til at være i førersædet og har ofte gode lederevner. Selvom de er ambitiøse og har et stort drive skal tingene dog helst komme let til dem. På den måde kan de godt være en smule dovne. De kan bedst lide at uddelegerer det hårde arbejde til andre, men dette er også deres force, da de har et godt overblik. Det er derfor vigtigt for en 1’er, at have et arbejde hvor de selv kan være med til, at sætte dagsordenen. De bryder sig ikke om, at få udstukket ordre, men har brug for medindflydelse og ansvar.
1’ere er dog ret perfektionistiske og de stiller høje krav til sig selv, men også til andre. Dette kan være deres udfordring, når der skal uddelegeres. De sigter efter succes, statusobjekter og økonomisk frihed pga. et stort behov for ros, anerkendelse og frihed. Når de føler de har gjort et godt stykke arbejde, kan de nærmest kræve beundring for deres indsats. 1’erens største udfordring er deres kæmpe kontrolgen og deres stolthed. De har ofte svært ved at sige undskyld og indrømme hvis de har taget fejl, da de ser det som et nederlag – og nederlag er helt ubærligt for en 1’er.
En 1’er i balance skinner som en sol på sine omgivelser og kan lede andre fuld af velvilje.
Ubalance
Når 1’eren er ude af balance kan de blive arrogante, diktatoriske og ekstremt egoistiske. De kan have tendens til, at skabe drama omkring sig. Alt der minder om kritik kan fordrejes til et angreb. De kan være meget konkurrerende og have et stort behov for at vise, at de er bedst og har ret. De kan også blive usikre, passive og sårbare med toner af hjælpeløshed, og et stort fokus på begrænsninger. De kan ikke rumme at tabe ansigt og de er meget dårlige tabere, der har svært ved at tåle modgang.
Nuancer
Er du født d. 19. eller d. 28. kan du læse om de forskellige nuancer af 1 tallet her