Ofte stillede spørgsmål

 
Nej, tro har intet med numerologi at gøre. Dine navne påvirker dig hvad end du er bevidst om det eller ej. 
 
Jamen, er det ikke bare placebo?
Placebo effekten handler om at vores ydre afspejler vores forventninger – at det vi tror på og forventer er det vi oplever. 
Sådan opleves et navneskifte meget sjældent. Faktisk bliver de fleste overraskede over processen og alt det, der kommer op undervejs i transformationen. Det er sjældent som vi forventer. Derfor kan numerologi ikke tilskrives placebo.
 
 
Ja og nej. De fleste kan have gavn af et navneskifte, men ikke alle er klar til det. 
 
Et navneskifte er noget man føler sig kaldet til. Ofte er det fordi man enten bevidst eller ubevidst kan mærke, at man er vokset fra de vibrationer der ligger i ens navne. Det siges ofte, at man er klar til at skifte navn numerologisk, når man har lært de lektioner der lå en ens navne.
Navneskifte er for alle der er villige til selvudvikling, forandring og til at se sig selv ærligt i spejlet. Navneskifte er ikke for dem som ønsker et quick fix eller kun ønsker at arbejde med et enkelt livsområde. 
Hvis du føler et kald, så er du klar – det behøver du ikke at overtænke. Hvis du gerne vil overbevise din modvillige mand eller kone, så skal du tænke dig om en ekstra gang. 
 
 
Der er efterhånden rigtig mange numerologer på markedet, så det kan være svært at beslutte hvem der er den rette til at hjælpe dig videre på din vej. 
En god måde, at se en numerolog an på er, at starte med at få en tolkning. En dygtig numerolog bør kunne læse din personlighed og dit liv på en måde, hvor du føler dig ramt og genkendt. Dette viser, at numerologen forstår numerologien i dybden. Samtidig giver det dig et indblik i numerologens tilgang, hvilket kan være værdifuldt i forhold til at fastslå om i er et match. Det er vigtigt at føle sig tryg når man står over for en større livsforandring, som du lægger i hænderne på et andet menneske. Derfor bør du vælge en numerolog, som virker både kompetent, empatisk og sympatisk. 
Husk at ingen er perfekte! En korrekt numerologisk tolkning vil som regel føles som en blanding af befrielse og provokation, fordi det aldrig er rart at blive bekendt med vores svage sider – men det er det mest ærlige, ægte og kærlige, fordi det er der det største udviklingspotentiale ligger. 
 
 
Man kan være heldig, at man kan beholde et navn eller blot justere lidt på stavemåden, men i langt de fleste tilfælde er man nødt til udskifte alle navnene for at opnå harmoni. Nogle numerologer går på kompromis og imødekommer kundens ønske om, at beholde et eller flere navne. Dette kan bestemt ikke anbefales, da kun et 100% rent og balanceret numeroskop kan transformere det gamle. Får man et nyt numeroskop, der ikke er fuldt ud balanceret, vil man enten opleve at der sker meget lidt – eller at man i starten oplever en mindre forandring, måske endda forbedring, men med tiden vil man kunne mærke, at numeroskopet ikke er helt optimalt, fordi man står med nye energier, samtidig med at de gamle aldrig slipper fuldt ud. Er numeroskopet ikke fuldt ud balanceret kan man også riskere, at man fortrinsvis oplever de lavere sider af de nye vibrationer, man har fået ind i sit numeroskop.
Det er desværre en skæbne mange har oplevet, fordi de sentimentalt nægter at give slip på gamle navne (f.eks. et familienavn), men alligevel ender med at skifte navn igen, fordi det navne set up de fik, der indeholdt gamle navne, alligevel viste sig ikke at være optimalt. Det er en hård process at gennemgå, og derfor kan man ligeså godt vælger det mest optimale fra start.
 

Det bestemmer du helt selv. Numerologer giver som udgangspunkt ikke navne, men kun de rette vibrationer. Navnet vælger du selv ud fra en liste med godkendte navne, der giver den rette vibration. Heriblandt er der masser af traditionelle og helt normale navne.

En af grundene til at man ofte ser lidt specielle navne hos folk der har skiftet navn numerologisk er, at mange ofte forsøger at nyskabe et navn, der minder om det de har båret hele livet. En anden grund kan være, at mange har det svært med at hedde et navn, som de kender eller har kendt nogle der har båret – simpelthen fordi navnet giver associationer til denne person. Derfor er der mange der vælger et mere usædvanligt navn, som de ikke forbinder med en bestemt person eller karakter.

 
Dine nye energier begynder, at arbejde det øjeblik du skifter dit navn. Nogle mærker et øjeblikkeligt løft, og for andre er processen mere gradvis. Mange mærker et løft i energien de første 14 dage til 3 mdr. Herefter sætter udrensningen ind. Efter 8-12 mdr. stilner udrensningen lige så stille af, og ændres til en større integration af de nye energier. Den samlede proces tager ca. 3 år, men dette vil altid være individuelt. 
 

Når man skifter navn numerologisk, til et rent og balanceret numeroskop, renser man ud i de gamle uharmoniske vibrationer man tidligere har båret. Det betyder, at vibrationerne i en periode kan mærkes tydeligere, fordi de kommer frem i lyset for at slippe deres greb om dig. Navneudrensning er en del af transformationsprocessen, som du kan læse mere om her.

 
Du behøver ikke at bruge dit nye navn udadtil. Det er registreringen af dit navn der tæller. Mange mennesker har en eller flere kælenavne/kaldenavne, som bruges af omgivelserne. Det er altså fuldstændig ligegyldigt om du bliver kaldt Alex hvis du hedder Alexander, eller Annso hvis du hedder Ann-Sofie.
 
 
Mange er bekymrede for hvordan omgivelserne vil tage imod deres navneskifte. Forældre som har navngivet os, efternavne som har gået gennem generationer, eller blot det at blive set som lidt “tosset” fordi man træffer et valg som ikke er inden for normen. 
Omgivelsernes reaktioner er altid forskellige. Nogle oplever, at det slet ikke var så slemt som de havde forventet, andre igen oplever at det indgyder til en masse drama. Uanset hvad, så vid at folk der har modstand på, at du træffer gode valg for dig – der intet har med dem at gøre – ikke er dine medspillere. Bare lad det ligge. 
Mange oplever også, at denne frygt er værre før deres navneskifte, men at når først de har skiftet, så står de allerede stærkere i sig selv. 
Husk at det er dit liv og din beslutning. Andres dom over dig har intet med dig at gøre, og alt med dem selv at gøre. Hvis man er alt for optaget af hvad andre foretager sig, så har man ikke styr på sit eget. 
Har du alligevel svært ved at stå ved det, så lad være. Du behøver ikke at fortælle alle og enhver at du har skiftet navn. Det er registreringen af dit navn der tæller. Du kan gøre det når du føler dig klar – eller helt lade være. 
 

Nej, du må ikke skifte navn når du er gravid, da transformatiosnprocessen kan være for hård for den gravide krop og psyke. Ligeledes anbefaler jeg ikke, at du skifter navn lige efter en fødsel, da denne tid i sig selv kan være en stor omvæltning, og det er vigtigt at du har overskud og energi til at tage dig af dit barn – ligesom det i tranformationsprocessen er vigtigt, at du har energi og overskud til at tage dig af dig selv. Er du gravid og draget af navneskifte bør du vente til du føler overskud til at påtage dig en større personlig udviklingsprocess.

 
Årstalsrækker er en numerologisk prognose baseret på samspillet mellem tallene i din fødselsdag og dine navne.
Årstalsrækkerne viser forskellige personlige energipåvirkninger du gennemlever et givent år. Det er temaer, som man via kendskabet til årstalsrækkerne, kan bruge til sin fordel. Der er altid både potentialer og udfordringer at aflæse i årstalsrækkerne. Jo bedre man følger flowet i energipåvirkningerne, jo bedre kan man udnytte dem til sin fordel.
 

Hvis du har modstand på det numerologiske navneskifte, samtidig med at du føler dig draget af det, er du faktisk mere normal end du tror.

Modstanden handler om, at et navneskifte er så stor en opgradering af dine vibrationer, at dit ego stejler. Egoet vil gerne holde fast i alt hvad der er trygt og velkendt, også selvom det ikke gør dig godt, eller måske ligefrem er skadeligt for dig. Egoet er tiltrukket af alle de vibrationer det kender – også selvom disse giver offerfølelse, drama, vrede osv. Derfor mærker du denne indre modstand, selvom din sjæl kalder dig til en opgradering.